I min ring står der:
“Uden forbehold” forlovelsesdatoen, vielsesdatoen og min mands fornavn.
…..Måske lidt meget….men ordene fra min mand har en helt særlig betydning….for os……så selv om skriften blev lidt lille (det kan sagtens læses)…så er de ord meget mere værd end alverdens guld og glimmer.
I dag har jeg hentet min brudekjole + udstyr. Vi har været i Matas og købe make-up ( Det var en dyr omgang). I dag har vi lavet bordplanen om, da vi har et afbud til festen, vi har lavet et hvem er hvem collage, da der er mange gæster som ikke kender hinanden, vi har også øvet på brudevalsen, og nu begynder sommerfuglene at melde sig, i dag om en uge er vi gift !!!!!!
Hej igen vi har ikke lige været alt for gode til at skrive om de sidste par dage, men der er jo en masse som skal ordnes her i sidste øjeblik. Nu er det hele ordnet på hotellet så behøver vi jo ikke tænke mere på det. Sommerfuglene i maven bliver størrer og størrer!!!!!!! Nu har jeg været en tur hos frisøren og fået lyse striber i håret og fået prøvelagt min brudemake-up. I morgen skal vi ud med en hestesko med blomster på til gommens fars grav og ellers står den vist på øvning af brudevals og få gået vores sko til inden den store dag. Men vi mener selv at vi har rimelig styr på det, men nu må vi jo se.
Så kom den store dag
Vi spiste morgenmad sammen og vi skiltes kl.10.30, hvor jeg skulle til frisør. Aftenen inden havde familien lavet flotte æresporte både hjemme og på hotellet. Brudebuketten var meget smuk, lige de farver som jeg kan lide så jeg var meget glad for den.
Kl.15.00 skulle vi vies, hvor var jeg dog nervøs da min lillebror og jeg skulle gå op af gulvet, det var så bevægende at jeg fik tårer i øjnene. Gommen stod oppe ved altret med tårer i øjnene, det var bare så sødt. Da vi kom ud af kirken stod der 6 fra volleyball espalier. Vi hilste på gæsterne, og inden vi skulle til fotograf, gik vi ned til min fars grav, med en hestesko hvor der var sat de samme blomster i som i min brudebuket. Derefter tog vi til fotografen.
Der var 9 sange og 5 taler. det var helt fantastisk. Det var lige før vi ikke nåede brudevalsen, da vi først fik bryllupskagen. Men vi nåede det, men det gik ikke helt efter planen da jeg var ved at falde i kjolen. Herefter dansede vi til kl.2.00, hvorefter vi fik natmad. Ankom vi til motellet vi skulle sove på. Det hele var så mærkeligt, alle de forbredelser og så er det bare overstået på en dag. Indtrykkene vælter ind over os begge to, og det er ikke til at fatte.
Vi fik så mange flotte gaver, buketter og sammenplantninger, at det er helt vildt…. det er næsten for meget vi vil gerne have lov til at sige 1000 tak for en god og dejlig dag som vi aldrig vil glemme, i var alle med til at gøre dagen til noget helt specielt tusind tak for gaver, sange, taler. Uden jer havde det ikke været det samme… Tak til alle gæster.