Mange seere har nok spurgt sig selv, hvad der får et par til at medvirke i et program, hvor parforholdets mest intime sider bliver udbasuneret for hele Danmarks befolkning. For brudeparret, der var et af de tre par i TV2-programmet Kærlighed i krise, var der to årsager. Hjælpe andre par i krise – Jeg faldt over annoncen på TV2s hjemmeside. I første omgang valgte vi at melde os, fordi vi virkelig havde brug for hjælp her og nu, men vi tænke også en del over, at det måske kunne være med til at hjælpe andre på sigt.
Bryllupsbilleder ved en dygtig fotograf
Kun positive reaktioner – Inden programmerne blev sendt, var jeg lidt bange for reaktionerne, for jeg har jo været en styg mand, det ved jeg godt. Men vi har faktisk kun mødt positive reaktioner, fortæller Benny, der for en periode forlod sin kone og i mellemtiden fik et barn med en anden kvinde. – Forleden blev jeg stoppet om bord på båden til Tyskland af en mand, der sagde, at han ærligt talt synes, jeg skulle købe en parfume med hjem til min kone.
Når kærlighed gør ondt
På sitet kan man læse om brudeparrets dyrt købte erfaringer, læse artikler af terapeuter få vejledning i hvordan man griber skilsmissen an, hvis det skulle komme så vidt, og ikke mindst komme med egne erfaringer på debatsiderne. Kæmp for kærligheden – Vores håb er, at det bliver et samlingsrum for par, der har brug for hjælp eller selv er kommet igennem en krise. Et sted, hvor vi kan drage nytte af hinandens erfaringer og måske hjælpe nogle til at komme ud på den anden side. I dag er det alt for nemt bare at gå sin vej, men så længe kærligheden er tilstede, er der noget at kæmpe for. Når vi kan komme igennem en krise så alvorlig som vores, så kan andre også.