Bryllup i skoven

Bryllup i skoven

Bryllup i skoven – Jeg blev gift sidste år i Hareskoven. Det voldte store problemer at blive gift udendørs, for det må folkekirkens præster ikke mere. Vi meldte os derfor ud af folkekirken og ind i en frimenighed, hvor den skønneste præst kom og viede os i skoven. Han deltog også i festen og holdt senere tale. Efter vielsen i skoven var der fælles meditation med 120 mennesker og en velsignelse, der foregik på sanskrit – det var formidabelt. Min søn havde fået syet kostume som Legolas fra Ringenes Herre og fulgte mig ud i skoven op af græsgangen.
Vores bryllupstøj eller rettere kostumer var designet af Lars Figmann, som er den direkte årsag til, at Mugge og jeg har mødt hinanden, og som du kan se på billederne var de meget utraditionelle. Under festen om aftnen optrådte Tina Turner Jam som den mest virkelighedstro Tina Turner. Det var det bedste bryllup i verden!

Sagde ja to gange

Min bryllupsdag for 24 år siden glemmer jeg aldrig. Vi blev gift på Københavns Rådhus i 32 graders varme. Manden, der havde lovet at tage billeder af os, kom desvære ikke, og da Borgmesteren spurgte, om jeg ville have den mand, der stod ved min side, var hun så langsom, at jeg sagde ja 2 gange. Det bedste ved den dag var, at da vi skulle køre fra Rådhuset og hjem, gik bilen i stå! Så vi måtte gå henover Enghave plads, og idet vi skulle gå over fodgængerovergangen blev vi nær kørt ned af en Turistbus fyldt med japanere. Nej, hvor de filmede os! 

Gift igen igen…

Vi blev gift den 1. sept. – jeg for 3. gang min mand for 2. gang. Vores forhold startede med en dans til Dont look for love – fra filmen den eneste ene. Vi ville først have været gift i udlandet – men det kiksede – så vi blev enige om at gøre det hjemme i kirke – og så kunne min datter blive døbt ved samme lejlighed. Og hvad ville så i den forbindelse være mere nærliggende – end, at når datteren og jeg kom ind i kirken, at melodien Dont Look for love blev spillet? Jeg kontaktede både kordegn og præst – og fik accept fra præsten – så startede det med at finde noderne til melodien – og det var ikke let. Noderne fik vi 3 dage før vort bryllup. I mellemtiden fik Jørgen to blodpropper – men også det klarede vi. Da dagen oprandt, brusede orglet med Dont Look for Love – og det bedste af det hele var, at min dengang tilkommende mand blev overrasket – for til ham havde præsten sagt at det ikke kunne lade sig gøre – men her kom vi til melodien i vores liv – den der gav os muligheden for at være sammen. Vores grillfest endte med, at vi var 50 personer til spisning og dans – og det blev en rigtig fed fest… Jo se det var en dejlig dag….

Utradiotionelt og uden taler

Vi var begge enige om ikke, at holde et traditionsbundet bryllup. Vi ville hverken sidde i hestesko eller lave en bordplan. For mig var det vigtigste, at have de mennesker, jeg holder af, omkring mig hele dagen. Min mand friede ca et år før vi blev gift, så det gav os god tid til at planlægge selve brylluppet og alle detaljerne. Vi lavede selv invitationerne, der var skrevet som et eventyr og det var så også temaet i al oppyntning. Det var vigtigt for mig, at det skulle være anderledes på den fede måde. Vi var så heldige at have en af Vores Store Dags bryllupsfotografer til at lave minderne for os.

Vi blev gift i en lille landsbykirke. Til selve festen nåede vi ikke selv, at spise så meget, der sker så meget sådan en dag og man er jo oppe på stolene og kysse hele tiden (herligt!!!). Vi havde frabedt os taler og sange, og det blev stort set overholdt, på nær fra mine forældre og min ene veninde. Min veninde havde taget en “postkasse” med og bad så folk om at skrive en lille seddel til os og putte den i postkassen. I kassen ligger også en flaske vin
og vi må så åbne kassen på vores 1 års bryllypsdag. Jeg glæder mig helt
vildt til! Det var den bedste dag i mit liv! Den gik meget meget stærkt, men det er dejligt bagefter at kunne sige, at dagen var helt, som man ville, uden at havde gået på kompromis med noget som helst.